- Skolehave
Sværhed: Let

Set

981

Du får 2 x 2 meter = 4 m2.

Hvad vil du have ud af dem?

Det må du næsten helt selv bestemme. Vi skal bare kunne dyrke det hele fra frø eller løg.

Se det er en længere proces at komme igang med en elevhave. Vi skal nemlig undersøge en masse ting, inden vi kaster os ud i havearbejdet. Ja, noget af arbejdet foregår ved et skrivebord, fremfor at nusse rundt i haven.

Vi skal drømme, ønske, tænke, vurdere, undersøge, tegne og regne om det hele overhovedet kan lade sig gøre.

Tja, måske det kan blive til at du får dit eget jordlod i jeres have, som du kan passe og pleje.

Marker | Domestic Science — Oppe i det fjerneste hjørne af billedet, er der nu en børnehave og et hegn. Mod dette hegn skal vi bygge vores elevhaver.

Men hvad skal vi anvende disse kvadratmeter til? Det må du bestemme!

Over den kommende tid, skal vi gennem følgende faser:

Fase 1: Opmåling og fordeling af haver.
Fase 2: Fjerne tørvelag/græs.
Fase 3: Jordbundsprøver.
Fase 4: Brainstorme planter i den enkelte have
Fase 5: Hvad kræver dine planter og kan det lade sig gøre?
Fase 6: Tegne en skitse for dyrkningen i haven. Hvad skal der være på de 4 m2?
Fase 7: Tegne haven i rigtigt målestok.

Det bliver ikke nødvendigvis i denne rækkefølge, da vi nogle gange er lidt afhængige af vejret.

Vi arbejder med elevhaverne som en løbende proces. Fx er vi pt. godt igang med at tage tørvelag/græs af området med skolehaverne. Men da der ligger en masse sne oven på vores elevhaver, kan vi ikke arbejde så meget med det praktiske i haven. Derfor springer vi videre til nogle af de andre faser.

Kom igang med din elevhave

Opret et Google-drev-dokument, hvor du skrive de 7 faser ind som overskrifter. Så tager vi lidt notater i takt med, at vi laver nogle undersøgelser og opmålinger i vores elevhaver.

Fase 1: Opmåling og fordeling af haver

Vi starter med at måle haverne op og vælge vores naboer. Vi skal alle have 2 x 2 meter.

Med tiden kommer vi til at bygge små skilte, hvor du kan sætte dit eget lille præg på netop din elevhave.

Fase 2: Fjerne tørvelag/græs

Knokle-fase. I en ny elevhave, skal vi have ordnet den overflade, hvor vi skal dyrke. Det gør vi ved at tage græslaget af jorden, ryste den, mens vi gemmer græslaget i en bunke.

Med tiden skal vi have justeret jorden i elevhaven og tilsat noget god muld m.m.

Vi skal også have afgrænset de enkelte elevhaver. Her skal vi have gravet nogle pæle i jorden og lavet nogle skel.

Fase 3: Jordbundsprøver

Vi skal måle pH-værdien i jorden.

Er jorden overhovedet eget til netop dine dyrkningsideer?

Hvis nu jeg sagde, at jordens surhedsgrad i rodzonen har en meget stor betydning for jorden, må vi skulle arbejde med denne. I jorden er der bakterier og regnorme, og de trives bedst ca. en pH-værdi på ca. 7. Bakterierne og regnormene kan ikke leve ved en pH < 5,5. Men vi skal bruge dem til at gøre jorden god.

I jord med en pH-værdi < 5,5 foregår nedbrydningen hovedsageligt vha. svampe. Det giver en langsom nedbrydning med risiko for mor-dannelse. Mor er et, brunligt, surt og næringsfattigt organisk lag øverst i en jordbund og beliggende oven på mineraljordenPå kalkrige jorde ligger surhedsgraden sjældent på pH > 8 (basiske jorde). Kalkholdig jord rummer normalt mange jordbundsorganismer = frugtbare jord med en god omsætning til planterne.

Sur jord = ofte få næringsstoffer
Jordens surhedsgrad er meget bestemmende for hvilke planter du kan dyrke på et stykke jord. En sur jord med lave pH-værdier er udtryk for et lavt indhold af næringsstoffer. Derfor er det kun et begrænset arter af planter kan trives under sure forhold. Derimod er der et stort indhold af næringssalte i jorden, hvis pH-værdier er høj.

Jordens surhedsgrad bestemmer
Jordens surhedsgrad har indflydelse på, hvilke planter der dyrkes i din elevhave. Det er ikke selve surhedsgrade der er afgørende, men dens betydning for næringsstoffernes tilgængelighed for planterne.

De fleste jorde har en surhedsgrad mellem 3,5-8,5 pH. De fleste nytteplanter trives bedst i en jord, der har en pH-værdi lige under 7. Hvis pH-værdien er omkring 6,5, er de fleste vigtige næringsstoffer tilgængelige i din jord. Du kan gå igang – desto mindre du vil dyrke en surbundsplante som fx blåbærbuske eller Rhododendron.

Se her, hvilken pH-værdi der er bedst for dine planter

Brug oversigten til at se, om du skal give dine planter kalk eller gøre jorden mere sur.

Græs, frugttræer, roser eller vindruer: 6,0 – 7,0
Grøntsager og krydderurter: 5,5 – 7,5
Blomsterbede generelt: 5,5 – 6,0
Hortensia: 5,0 – 6,0
Rhododendron, Azalea og lyng: 4,0 – 5,5
Blåbær: 4,0 – 4,5

Derfor skal vi måske på sigt justere pH-værdien i din elevhave. Vi kan også være heldige, at der er maxklar til dyrkning.

En ting er sikkert! Vi skal lave en undersøgelse heraf.

Vejledning tilgår…

Fase 4: Brainstorme planter i den enkelte have

Skal vi brainstorme planter før vi måler pH-værdien i jorden?

Jeg er egentlig mere nysgerrig på, hvad du gerne vil dyrke, passe og pleje i din elevhave. Kan vi så tilpasse jorden herefter efterfølgende? Se det er spændende.

Nu skal du Brainstorme, hvilke planter du synes kunne være spændende at dyrke. Lige fra blomster til grøntsager og bær (vi dyrker vha. frø).

Lav et tankekort, hvor du skriver alle dine ideer ned! Bare start med at være ukritisk. Vi skal bare have en masse ideer ned på papiret!

Når du er færdig med tankekortet, skal du undersøge, hvor vidt dine forslag kan dyrkes i Danmark. Måde du er nødt ti lat sætte streg over nogle af ideerne?

Hvornår skal du så frø eller sætte løg? Og skal du måske planlægge at så frø i kapillærkasse (læs mere her: Sæt et frø) i vores væksthus inden vi sætter frø i haven? Skriv også dette på tankekortet.

Tag et billede af dit tankekort og kopier billedet ind i dit Google-drev-dokument.